Godnat - og sov dybt

Vandsengen er stærkt tilbage i boligen, og den nye generation af madrasser er videreudviklet, så sengene er både lettere, smukkere og endnu mere sunde og afslappende at sove i.

En god nattesøvn gør underværker for dit humør, dit helbred, dit gode udseende og din evne til at håndtere hverdagens stress, travlhed og store og små udfordringer.
Kun under dyb søvn kan kroppen nemlig effektivt genopbygge sig selv, så du vågner frisk, veludhvilet og fuld af appetit på en ny dejlig dag.

Vandsengen havde sin storhedstid i 80’er og 90’erne, hvorefter interessen faldt jævnt i takt med at markedet blev oversvømmet med billige senge af ringe kvalitet. I dag, hvor vi har en helt ny bevidsthed omkring sundhed og kvalitet er interessen for vandsengen og dens mange gode egenskaber vendt stærkt tilbage, og i de mellemliggende år er der faktisk sket en hel del.

Den nye generation af vandsenge findes i et stort udvalg af størrelser og dæmpninger, og man kan derfor finde netop den hårdhedsgrad der passer.

Nutidens vandsenge fås fra de blødeste til de meget faste. Den perfekte understøttelse og varmetilførsel fra det termostatstyrede varmelegeme giver en skøn liggekomfort, og vandmadrassen vil altid forme sig 100 procent efter kroppen.